En sjovere hverdag for kræftramte børn
Tom Kristensen, Peter Larsen Kaffe og KidsAid er for andet år i træk gået sammen om at hjælpe kræftramte børn og unge i Danmark. Igennem en række initiativer er målet at indsamle mindst én million kroner til fordel for børn og unge med kræft. Sidste år lykkedes det at indsamle 1.097.638 kr, og det beløb håber vi at overgå. Alle penge går direkte til at skabe en hverdag, der er en lille smule sjovere for kræftramte børn og deres familier.

Omdrejningspunktet for indsamlingen er salg af kaffe, hvor vi over en periode på seks måneder giver en krone pr. pose solgt kaffe på de to grønne øko/fairtrade poser i detailhandlen. Foruden salget af kaffe iværksætter vi en række initiativer, hvor alt overskud går til kampagnen.
KidsAid er den udførende part
KidsAid's primære formål er at skabe trivsel, håb og glæde. Alle syge børn fortjener en god tilværelse, og siden år 2000 har KidsAid hjulpet børneafdelinger rundt om på landet med positive og adspredende oplevelser.
Kampagneresultatet fra sidste år er allerede i fuld gang med at blive investeret - bl.a. i et længe tiltrængt "ungerum" på afdeling A20 på Skejby sygehus.

Du kan selv støtte Knus Kræft på flere måder. I detailhandlen - hvor vi heldigvis sælger meget kaffe - giver vi 1. kr. pr solgt pose af de to "grønne" Øko/Fairtrade varianter.
Her på webshoppen sælger vi udvalgte produkter med Knus Kræft bidrag og endelig kan du overføre direkte og ubeskåret til projektet på MobilePay 53 56 24 20.
Sidste års Knus Kræft resultat

I det forgangne år har Peter Larsen Kaffe sammen med Tom Kristensen og Kidsaid Danmark arbejdet på det fælles projekt, Knus Kræft, der skal gøre hverdagen for kræftramte børn en lille smule sjovere.

Den 15. august kunne vi så overdrage 1.097.638 kr. til afdeling A20 på Aarhus Universitetshospital, der sammen med KidsAid, sørger for at pengene får mest mulig gavn.

Du kan se billeder fra dagen i galleriet herunder.




Boligselskab bidrager med 12.000 kr. på 24 timer
- Her bød vi både løbere og besøgende på en god kop kaffe. Kaffen vakte begejstring, og folk kvitterede med at smide i alt 12.000 kroner i en indsamlingsbøsse, fortæller Carsten Veje, der er formand for boligselskabets løbeklub. Han har netop overrakt en check på beløbet til Claus Bertelsen, der via organisationen Kids Aid straks har sendt pengene videre til børneafdelingen på Skejby Sygehus.
- Vi er meget glade og taknemmelige for den fine donation. Pengene vil blive brugt til aktiviteter m.v. for børn og unge, der er under behandling for kræft på Skejby Sygehus, fortæller Claus Bertelsen.

Via en mobil kaffebar fra Peter Larsen Kaffe indsamlede Boligselskabet Sct. Jørgens løbeklub ved 24 timers løbet 12.000 kroner, der nu sendes videre til kræftramte børn og unge på Skejby Sygehus.


Andre har købt: