Teamleder for kunde- og ordreafdelingen

Peter Larsen Kaffe har gennem de seneste år været gennem en rivende udvikling, hvilket har skabt vækst, innovation, øget distribution, jobs og fremgang på alle fronter. Dette fortsætter og kræver det rigtige hold.

Vi har derfor behov lige netop for dig til denne nyoprettede stilling som teamleder for kunde- og ordreafdelingen samt til at afhjælpe økonomiafdelingen med mange af de daglige kunde- og salgsrelaterede opgaver.

Primære arbejdsopgaver:
• Teamleder for kunde- og ordreafdelingen
• Modtage og håndtere ordrer via e-mail og telefon
• Bogføring, styring og viderefakturering af service og kaffebrygningsanlæg
• Samarbejde med, og backup for økonomi- og salgsafdelingen
• Ansvar for web-ordre administrationen

Personlige kompetencer:
For at få succes i jobbet er det afgørende, at du kan lede og motivere teamet i afdelingen. Du har et godt overblik for helheden, samtidig med at du har sans for detaljer, når der er behov for at gå i dybden med de mere analytiske opgaver. Du formår at arbejde struktureret og selvstændigt, men har også en temaorienteret og fleksibel tilgang i forhold til dit eget team, resten af kontorpersonalet i Viborg, samt hele salgsorganisationen.
Som teamleder tager du naturligt del i teamets opgaver. Du har en positiv tilgang til opgaverne, som du løser med stor fokus på kvalitet og resultater.
Derudover er du som person positiv, nysgerrig og brænder for udfordringerne, ligesom du har en konstruktiv tilgang til og forstår at sige til og fra.
Stillingen indebærer en bred kontaktflade i hele organisationen. Det er derfor vigtigt, at du er åben og engageret, og evner at skabe gode relationer.


Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at den rette kandidat kommer fra en kunde- og ordreafdeling, gerne fra en stilling som teamleder.
IT-kompetencer:
Kendskab til regnskabsprogrammet Movex vil være en fordel, men ikke et krav, Gode IT-kompetencer og interesse for udnyttelse af systemer samt gerne superbruger i Excel.

Sprog-kendskab:

Du kommunikerer frit i skrift og tale, også på engelsk.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt og efter aftale – dog senest 1. november 2017
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og vilkår efter kvalifikationer.

Peter Larsen Kaffe tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling i en stærkt markeds- og udviklingsorienteret virksomhed, hvor der er højt til loftet og god mulighed for at gøre en stor forskel.

Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte regnskabschef Grethe Falkesgaard Hansen på mail gfh@peterlarsenkaffe.dk eller pr. telefon 87274405

Ansøgningen skal sendes senest d. 20. september 2017 til kaffe@peterlarsenkaffe.dk