Kaffemilkshake
Den bedste milkshake i verden er selvfølgelig en kaffemilkshake - Det mener vi ihvertfald her ved Peter Larsen Kaffe. Istedet for de traditionelle chokolade eller vanilje milkshakes indeholder den en lækker kaffesmag, som er super nem at lave. Nicolai Trams giver her sin opskrift på denne milkshake for voksne, den perfekte milkshake med fløjlsblød vaniljeis og smagfuld Peter Larsen kaffe.
Hvis du elsker iskaffe eller kaffe smoothies, så vil du helt sikket også elske denne opskrift. Milkshaken er pyntet med en skøn kaffe-kakao sirup på siden af glasset, som også giver en lækkert smag. Der er pyntet med flødeskum, kaffe og selvfølgelig et flot sugerør.
Nyd den sammen med dine venner eller familie, eller måske sammen med kollegaerne til fyraften?

Ingredienser

Sirup:

  • 3 spsk sukker

  • 1 spsk kakaopulver

  • 2 spsk vand

  • 1 tsk instantkaffe


Milkshake:

  • 5,5 dl mælk

  • 1-2 spsk instant kaffe

  • 1/4 l fløde

  • 725 ml vaniljeis


Fremgangsmåde

Tilberedelsestid: ca. 10 min
Personer: 2

Sirup:

  1. Kom sukker, kakaopulver, vand og instantkaffe i en gryde og kog det op. Når den koger med store bobler, er siruppen klar.

  2. Tag så dit glas og placér lidt af siruppen op ad kanterne.


Milkshake:

  1. Pisk fløden til letpisket flødeskum.

  2. Opløs instantkaffen i 0,5 dl mælk og varm det op i en gryde.

  3. Fyld vaniljeis, 5 dl mælk og den opløste kaffe i blenderen og kør maskinen, til milkshaken har den ønskede konsistens.

  4. Hæld milkshaken i de siruppyntede glas og top med flødeskum og instantkaffe.


Relaterede varer



Relaterede videoer