Kan du styre en hjemmeside?
Eller er du en ørn til Adobe Pakken?

- Så er du måske vores praktikant i efteråret 2019

Er du kreativ, selvstændig, frisk på en masse udfordringer og god til at tage teten? Så er det måske dig, vi mangler på vores marketingteam.
Vi står med en mængde forskellige problemstillinger og søger derfor ikke nogen specifikke uddannelsesprofiler. Er du ved at tage en uddannelse i web og kan hjælpe os i Dynamic Web? Eller er du mere til medier, Adobe-pakken og content? Det vigtigste for os er, at du er praktisk orienteret og klar til at have det sjovt.
Dine opgaver bliver tilpasset, så den passer både dine evner og ønsker, samt de behov og mangler vi har i afdelingen. Derfor er der gode muligheder for, at du kan udvikle dig og teste din praktiske og faglige kunnen.

Som person forestiller vi os, at du er engageret og nysgerrig. Du skal være villig til at lære og have modet til at fejle, fordi du hellere tænker stort end sikkert.

Som praktikant hos Peter Larsen Kaffe får du reference til marketingchefen og kommer til at indgå i et ungt marketingteam på tre. Vi producerer langt størstedelen af vores materialer inhouse – det gælder både store og små opgaver, online og offline-elementer.

Du vil få base i nyindrettede kontorlokaler i Kolding, der foruden marketing også huser en eventafdeling samt teknik og service. Her er der højt til loftet, let til latter, god kaffe og en uhøjtidelig stemning, der dog ikke skal forveksles med mangel på ambition og dedikation.

Interesseret?

Send din ansøgning til job@peterlarsenkaffe.dk
Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til praktikken, kan du kontakte marketingchef
Christian Bech-Petersen på 2426 7576.

Som virksomhed er Peter Larsen Kaffe grundlagt i 1902 og er blandt landets ældste kaffegrossister. Hovedsædet ligger i Viborg og med afdelingen i Kolding samt kørende konsulenter er der ca. 50 ansatte. Peter Larsen Kaffe er en del af den familieejede Löfbergs Coffee Group, der er en global aktør med stærke værdier omkring bæredygtighed og innovation.

Læs mere om os på:
www.peterlarsenkaffe.dk

keyboard_arrow_up