Opskrift

Isterninger af kaffe

En dejlig kold iskaffe, der klirer på grund af isterningerne i glasset - det er lyden af sommer. Det er bare ærgerligt, hvis drikken bliver for tynd, inden man er færdig, på grund af de mange isterninger. Men heldigvis er løsningen utrolig simpel: isterninger af kaffe - kulde og lidt ekstra smag tilføjes i et stille og roligt tempo, mens du bare skal slappe af med benene oppe. 

Ikke nok med at det er genialt til din iskaffe, er det også en måde, hvorpå du kan mindske dit spild på, for de isterninger vi anbefaler, at du laver, er af de kaffeslatter, som du ellers bare ville hælde ud i vasken. Ofte får vi brygget for meget, som bliver kedelig i kaffekanden. Hæld slatten i en frostpose, i fryseren og efter lidt tid har du isterninger. Laver du altid en perfekt afstemt mængde kaffe, kan du naturligvis også
lave ekstra til netop det formål. Skal kaffesmagen i isterningerne være stærkere, kan du også lave kaffen af vores Instant Espresso eller en stærk bryg på stempelkanden med en espressokaffe. Du kan også lave isterningerne koffeinfri.

Isterningerne er også gode i en gin og tonic med espresso eller espresso sunrise – begge lækre kaffedrinks til den danske sommer!

Et billede i en have med isterninger af kaffe og instantkaffe

Ingredienser 

  • Kaffeslatter
  • Isterningeposer eller -forme

 

Fremgangsmåde

  1. Hvis din kaffeslat ikke er minimum lillefingervarm, skal du lade den køle af først- 
  2. Hæld kaffen i isterningeposer eller -forme
  3. Frys og tag op efter behov

Grums er genialt

Kaffegrums og kaffesjatter er lækkert. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er det. Der er et kæmpe potentiale i de ting, som du smider i skraldespanden. Når du har brygget en kop kaffe, udnytter du kun 1 % af kaffeplantens næringspotentiale. Det er en skam, og det skal vi væk fra.
Derfor udvikler vi løbende opskrifter, hvor du kan anvende dine rester – både grums og sjatter.

Det gør vi, fordi vi har en vision om, at i 2030 skal vi udnytte hele kaffeplantens potentiale og have intet spild. Vi kalder visionen for Circular Coffee Community, hvor kaffen anvendes cirkulært, ressourcer optimeres og spild begrænses.
Du kan være med til at gøre en forskel ved at tænke og forbruge cirkulært.

Logo af Circular Coffee Community

keyboard_arrow_up