Opskrift

Chokoladekage med pistaciekaffe

Kage og kaffe hænger unægteligt sammen - og ikke blot som tilbehør til hinanden. Med kaffen kan du tilføre kagen ekstra saftighed og smag. Vi har her valgt at bruge en pistaciekaffe, som udover selve kaffesmagen, også giver kagen et twist af pistacie. 

Derudover putter vi også tørt, formalet kaffe i vores frosting. Kaffe behøver nemlig ikke altid blive brygget, men kan også bruges i glasurer og dip. 

Husk at lege med din kaffe - der kommer meget sjov ud af det! Velbekomme.

Ingredienser 

Kage:

  • 3,5 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. kakao
  • 2,5 dl. mælk
  • 225 gr. margarine
  • 340 gr. mel
  • 400 gr. sukker
  • 3,5 tsk. vaniljesukker
  • 3 æg

Væde:

Frosting:

  • 125 g. smør
  • 200 g. smøreost naturel (ikke light)
  • 75 g. flormelis
  • 2 tsk. formalet pistacie kaffe
  • Skallen fra 1 citron

 

Fremgangsmåde

Sådan laver du kagen:

Som det første smelter du margarinen, hvorefter du tilføjer æg og sukker. Pisk godt, indtil det er en luftig masse. Herefter sier du mel, kakao, bagepulver og vanilje i. Mælk røres i til sidst.

Dejen hælder du i en form på 20x35 cm og bager den i ovnen ved 200 grader i 30 min ca.

Når kagen er kølet ned, laver du en kraftig kaffe. 12 cl vand til 14 gram kaffe, der skal trække i fire minutter. Når kaffen er brygget, prikker du huller i kagen med en gaffel. Hæld forsigtigt kaffen ud over kagen, så det løber ned i hullerne. Kagen skal trække i tre timer eller til dagen efter.

Inden servering laver du en frosting.


Du pisker smørret blødt og glat med elpisker. Tilsæt flormelis og pisk godt igennem igen. Så kommer du flødeost i og pisker endnu en gang. Kom skallen fra en citron og to tsk. tør, formalet kaffe i. Pisk det hele til en jævn og glat masse. Smør den ud over kagen og pynt med hakkede pistacienødder.

Serveres med friskbrygget pistaciekaffe.

Husk at piske smørret til frostingen helt blødt, kan du ende op med små smørklumper i, som du kan komme af med efterfølgende.

Hvis du ikke har pistaciekaffe derhjemme, kan du også bruge din egen favoritkaffe. Smag frostingen til efter 1 tsk. formalet kaffe, så det ikke bliver for overdøvende.

 

 

keyboard_arrow_up