Opskrift

Espresso Martini

Kaffe og cocktails er en perfekt kombination, som den klassiske Espresso Martini er et godt eksempel på. Her får du den simple men sikre opskrift.

Kaffen er hovedelementet i cocktailen, så det er vigtigt, du bruger en god, stærk kaffe i et espressoshot. Ellers er det enkelt med lidt kaffelikør, vodka og din egen hjemmelavede sukkersirup. 

Espressoen giver den dybe og intense smag. Shottet kan laves op forskellige måder. Vi har her brugt vores økologiske kaffekapsler lavet af plast fra sukkerrør. Alternativt kan du bruge en espressomaskine, stempelkande, aeropres eller espressokande; her vil vi anbefale dig at bruge vores Etiopisk Sidamo Espresso, som har en intens syrlighed og krydret smag. Skal det være nemt, kan du også bruge vores Instant Espresso, hvor du doserer 3 g til 1 dl kogende vand. 

Ingredienser

  • 2 cl sukkersirup (lavet af en del vand og to dele sukker)

  • 4 cl espresso, her bruger vi vores kaffekapsel Supreme. En økologisk espresso med fyldig crema. Fyldig og behagelig espresso med stor aroma, let syrlighed og mild frugtig eftersmag.

  • 2 cl hjemmelavet kaffelikør, alternativt Kahlua

  • 4 cl vodka

Fremgangsmåde

  1. Først laver du din sukkersirup. Bland sukker og vand og varm det op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet.

  2. Så blander du espresso, kaffelikør, vodka og sukkersirup i en shaker. Fyld op med is og ryst det godt sammen!

  3. Anret i et martiniglas med et par kaffebønner på toppen.

keyboard_arrow_up