NY ENERGI PÅ FLASKE 

Kaffe og koffein hænger uløseligt sammen. Den opkvikkende effekt fra kaffebærret blev opdaget for mere end 1200 år siden, efter sigende ved at en etiopisk hyrde ved navn Kaldi, så hvordan hans geder sprang rundt efter at have gnasket sig igennem kaffetræet. På den måde gjorde Kaldi en pioner-opdagelse og kaffe blev til verdens første energidrik. 

Det lille kick fra en energidrik behøver derfor ikke at komme fra rå mængder af sukker og kunstige tilsætningsstoffer. Koffein fra grønne kaffebønner er rigeligt. Tilsætter man frugtkoncentrat og brus, så får man en læskende energidrik, man kan nyde med en god smag i munden. Det er tanken bag Peter Larsen Kaffe ENERGI, der netop er lanceret i to varianter med citrus og hindbær & granatæble.

Fakta om ENERGI:

Koffeinen kommer fra grønne kaffebønner svarende til to kopper kaffe.
Findes i to varianter med naturlig frugtekstrakt fra citrus og hindbær & granatæble.
Ingen smag af kaffe.
Flasken er lavet i minimum 25% genbrugsplast.

Kaldi og det originale energi-bær

I dag tænker vi på kaffe som en dampende varm, mørkebrun drik, men at nå dertil har krævet et mirakel af tilfældigheder. Myten siger, at den etiopiske hyrde Kaldi observerede, hvordan hans geder hoppede og sprang efter at have gnasket sig igennem en busk med røde bær. Nysgerrig på effekten fandt Kaldi selv frem til bærrene og gumlede på dem så også han opnåede en opløftende effekt.

Er det mon djævlens værk?

I begejstring samlede han bær sammen og bragte dem til et kloster i nærheden, hvor modtagelsen dog var anderledes mistroisk. Man mente, at det var djævlens afgrøder og kastede dem derfor på bålet, hvorefter en liflig duft af nyristet kaffe bredte sig og en alligevel fandt på at hælde kogende vand over de djævelske bær. Dermed var kaffen født!

 

Historien om Kaldi og hans energiske geder er spændende, men formentlig (og desværre) ikke sand. Fortællingen dukker op på skrift i 1671 og daterer hændelsen til omkring 850 - altså mere end 800 år tidligere. Historikere er enige om, at spændet er for stort, til at historien holder vand. Til gengæld er der bred enighed om, at kaffen opstår i Etiopen, men at den formentlig har været tygget i en del år før, nogen fandt på at riste kernen og hælde varmt vand over.

På den måde kan man sige, at ENERGI blot er et skridt tilbage i tiden, hvor bærret blev dyrket for sin effekt og ikke for sin smag.

KOFFEIN, ENERGI OG SPORTSPRÆSTATION

Kaldis geder hoppede og dansede (måske) rundt i det etiopiske højland for godt 1200 år siden. Myten lever i hvert fald, men hvad siger den videnskabelige forskning om koffein og fysisk præstation? 

Generelt er effekten af koffein veldokumenteret og forskning viser, at koffein er et ’ergogent hjælpemiddel’, hvilket betyder, at det kan forbedre den fysiske præstation. I studier har man undersøgt effekten af koffein ved længerevarende aktiviteter med moderat intensitet, for eksempel løb, cykling og roning, og resultatet er bedre tider, fordi udmattelsen sker senere og muligvis reduceres muskelsmerter også. 

 

Mens effekten af koffein ved udholdenhed er veldokumenteret, tyder de fleste studier på, at der kun er en lille til moderat effekt ved mere eksplosiv træning. 

OBS:
Det anbefales ikke at indtage koffein ud over et forbrug svarende til mellem 3-5 kopper kaffe (ENERGI indeholder koffein svarende til to kopper kaffe.
Koffein anbefales desuden ikke til børn og derfor er ENERGI ikke egnet til børn.

Referencer: DR.dk
 

keyboard_arrow_up