Søg stillingen her

 

Job

Salgskonsulent til dagligvarebranchen

Kan du sammensætte lige den løsning af produkter, som hver af dine kunder har brug for? Da en af vores kolleger har fundet nye udfordringer eksternt, så åbner vi for endnu en ny plads på vores team.


Du laver salgsløsninger, der sælger vores forskellige produkter ind, og deler dem med dine kolleger. Her vinder vi ved at gøre hinanden gode. Og bag dig har du vores backoffice, så du kan fokusere på salget. Dine kolleger sidder både klar med de administrative svar og tager sig af administrative opgaver.

Du dækker Nordsjælland området

Hjemmefra kører du ud til dine kunder, som bl.a. er butikker under Dagrofa, Salling Group og Coop, med produkter fra Peter Larsen Kaffe, Dan Cake og Aqua d’Or.

”Kædeaftalerne er på plads, og så står du for at lave dine egne aktivitetsplaner og sammensætte de løsninger, dine kunder har brug for, inden for aftalte rammer. Alle kunderne forhandler et grundsortiment, og så sælger du op med fuld frihed til at sammensætte dine egne løsninger,” fortæller salgschef Henrik Tandrup.

Skab fulde løsninger til dine kunder

Dit job er at gøre os attraktive. Og du har mange strenge at spille på, for der er altid bud efter kaffe, kage og vand. Ud fra dialogen med dine kunder finder du ud af, hvad du skal inkludere i hver løsning. Og for at blive en stor succes deler du dine løsninger med dine kolleger, så vi får succes sammen.

”Hver dag er du på telefonen med dine kolleger, og I mødes flere gange om året til salgsmøder og sociale arrangementer,” fortæller Henrik.

Erfaring med opsøgende salg til dagligvarebranchen

Du har erfaring med salg til dagligvarebranchen.
Du er vant til at arbejde i et CRM-system – vi lærer dig op i vores.
Du har kørekort – du får en attraktiv firmabil, som du selv vælger.
Du har gerne bopæl i Nordsjælland/Storkøbenhavn

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte national salgschef Henrik Tandrup på telefon 6056 7225.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt via linket nedenfor. Sidste frist for ansøgning er 9/9-2022. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.


Peter Larsen Kaffe er Fairtrade. For os er det en selvfølge, at bonden skal have ordentlig løn og ordentlige vilkår. Det tror vi også, man kan smage.

Dan Cake laver alt fra cremede roulader, saftige skærekager og lækre muffins til den legendariske citronmåne. Og altid med respekt for råvarerne.

Aqua d’Or er vand. Vand, der er filtreret af naturen og tappet af os. Vand med brus, med smag og bare helt naturligt.

Søg stillingen her

keyboard_arrow_up